Hvad hedder de 7 hovedchakraer – og hvad står de for overordnet set?

Jeg har valgt at beskrive chakraerne omvendt, af den egentlige rækkefølge. Og det har jeg ganske enkelt fordi, du så kan tegne en direkte linje fra beskrivelse og til hvor chakraet er på din krop.

Krone chakra
Placering: Toppen af hovedet
Farve: Lilla eller hvid med guldskær
Krystal: Bjergkrystal, ametyst og selenit
Tema: Kosmisk bevidsthed og perfektion

Det tredje øje
Placering: Midt i panden
Farve: Indigo
Krystal: Sodalit og ametyst
Tema: Intuition, manifestation

Hals chakra
Placering: I halsen
Farve: Blå
Krystal: Blonde agat
Tema: Kommunikation, åbenhed

Hjerte chakra
Placering: I midten af brystet
Farve: Grøn
Krystal: Grøn aventurin og rosenkvarts
Tema: Medfølelse, kærlighed og healing

Solar Plexus chakra
Placering: I maveregionen, ca. mellem navle og hjerte
Farve: Gul
Krystal: Gul calcit
Tema: Bearbejdelse af oplevelser og følelser

Hara chakra
Placering: Ca. 3-4 fingre under navlen
Farve: Orange
Krystal: Karneol og tigerøje
Tema: Erotik og sanselighed

Rod chakra
Placering: Nederst på rygsøjlen, mellem benene
Farve: Rød
Krystal: Hæmatit
Tema: Jordforbindelse og stabilitet

Billede af en simpel tegning, der viser hvor de enkelte chakras sidder, samt hvilken farve de har.

I mit arbejde omtaler jeg af og til ordet chakra. Når jeg gør det, taler jeg om de 7 hovedchakaer, som vi alle har i kroppen.
Det sker imidlertid, at der er nogen, der ikke har hørt om chakraer før, derfor vil jeg lige komme med en lille forklaring her.

Chakra er en form for energetisk punkt, hvorfra det antages, at vi optager omverdens energi og fordeler den videre i kroppen.
Hvert hovedchakra er tilknyttet nogle fysiske og psykiske områder i os.

Selvom et chakra ikke kan ses med det blotte øje og de ikke er videnskabeligt bevist, så har chakra systemet været anerkendt i den alternative verden i flere årtusinder.

Når vi snakker aura, er det rent faktisk farverne fra vores chakraer, som man kan se og som i dag læses af både mennesker, men rent faktisk også forskellige elektriske apparater.

Jeg finder det personligt helt utroligt spændende, at arbejde med chakraer både gennem mine meditationer og gennem healing, hvor jeg afhjælper diverse ubalancer.
FOR! Hvis du har områder i dit liv, der er i ubalance, så kan det ses på din aura, da det påvirker dine energicentre.
Hvis du fx oplever manglende sexlyst, så vil det ofte betyde, at du har en ubalance i dit hara-chakra. Der kan selvfølgelig ligge tusinder af forskellige årsager til – det kan værre en oplevelse du har haft, det kan være du er stresset eller det kan være noget helt andet.

Hvis du forestiller dig dine chakraer som en “energi-tank”, hvor der kan være 100 stk. “energi” i samlet set. Så skal du forestille dig, at disse 100 stykker energi, skal fordeles ligeligt mellem de 7 hovedchakraer, for at der er balance i krop og sind.
Så hvis du fx har netop nedsat sexlyst, så vil der være mindre stykker energi i hara-chakraet, hvilket betyder, der vil være nogen af de andre chakraer, der indeholder for meget energi.

Det betyder altså, at du ikke bare kan styrke ét chakra, uden at have fokus på dine andre chakraer, da de ligesom hænger sammen.