Af hjertet – velkommen i mit kærlige univers

Jeg hedder Carina Vestergaard og jeg elsker at se andre mennesker lykkedes med at udleve deres fulde potentiale.

Egentlig er jeg oprindeligt uddannet i butik og har arbejdet i salgsbranchen i samlet set 9 år.
Det tog med andre ord mig 9 år, at finde ud af, at jeg var landet på den helt forkerte hylde.

 

Stress, depression og diskusprolapser

Siden min tid som sælger, har jeg arbejdet meget intenst med mig selv og jeg har udviklet min gave, som jeg kalder det i dag.

På min vej til hvor jeg er i dag, har jeg bl.a. været ramt af stress, depression og to diskusprolapser.

I dag er jeg klar til at give videre af det, der har bragt mig til, hvor jeg er i dag, jeg bruger netop den følelse og erfaring jeg har fået, til at hjælpe andre, til at bryde ud af den fastlåste situation og komme fri af stress og videre i til et liv i balance.

Derfor har jeg bl.a. sammensat forløb, der hjælper dig, der er gået i stå i livet. Hvad end det skyldes stress, depression eller du end ikke kender årsagen, men bare er gået i stå.

Via workshops hjælper jeg desuden dig, der gerne vil blive bedre til at arbejde med din intuition og lytte til din mavefornemmelse. Mine workshops har fokus på ”hjælp til selvhjælp” og fokus på at styrke din egen intuition og mavefornemmelse.

Har jeg altid haft mine evner?

Som barn mente mine forældre, at jeg var helt utrolig heldig i spil. I den slags spil, hvor man i Tivoli, skulle vælge et felt at satse på og derefter skulle hjulet drejes. Landede hjulet på det felt man havde satset på, så vandt man.
– I dag forstår jeg hvad jeg gjorde, når jeg gættede rigtigt i disse spil. Jeg benyttede ganske enkelt min klarviden.

I 2003 så jeg min første afdøde klart og tydeligt for mig og jeg begyndte at erkende overfor mig selv, at jeg kunne noget ikke alle umiddelbart kan.
Jeg brugte de første 10-11 år herefter, på at være bange for det og ikke turde åbne op.

I forbindelse med min stedfars død i 2013 var jeg tvunget til at se mine evner i øjnene på godt og ondt.
Jeg opdagede at jeg skulle huske at passe på mig selv og ikke lade nogen eller noget andet styre mig.

Det er en vigtig årsag til, hvorfor jeg i dag ønsker at hjælpe andre via mine workshops og kurser.

Hvorfor navnet “Madam Binus”?

Da jeg startede mit spirituelle arbejde, var jeg i starten ikke helt klar til, at vise omverdenen hvem jeg var. På den måde arbejdede jeg anonymt pr. mail og telefon, uden at mit meget uforstående personlige netværk vidste noget om, hvad jeg havde gang i.

Det skete faktisk, at nogen jeg kendte privat, fik min hjælp pr. mail, uden de vidste, at det var mig, der var bag.

Derfor måtte jeg finde på et navn, der betød noget for mig, men som mit netværk ikke kendte til.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi tre børn alle havde kælenavne, der var det pure opspind, fra min stedfars kreative sind – Mit kælenavn var Binus.

Eftersom min stedfar har en rigtig stor del i min ”spirituelle opvågning” og den jeg er som person i dag, så var det meget nærliggende for mig, at bruge navnet ”Binus”.
”Madam” blev tilføjet udelukkende fordi jeg synes det var sjovt.

På trods af, at jeg forbinder navnet med sjov og ballade, og jeg joker meget med mit virke, så er det med stor selvrespekt og meget stor ærefrygt og taknemmelighed, at jeg arbejder med Universets kræfter og energier.

– Ja og mit egentlige navn er jo Carina Vestergaard, men jeg bruger i dag lige så meget Binus, som jeg bruger Carina.

At jeg er medlem af clairvoyantforeningen betyder at;

  • Jeg kun ind på personer der selv har bedt om det
  • Jeg kun giver råd der er konstruktive og stiller dig som klient bedre
  • Jeg viser respekt og indlevelsesevne over for dig som klient
  • Jeg naturligvis har tavshedspligt
  • Jeg har stor ansvarlighed, god etisk forståelse og høj moral
  • Jeg har en god skelneevne i mit clairvoyante arbejde
  • Jeg udøver kun clairvoyance i forsvarlig fysisk og psykisk tilstand
  • Jeg adskiller clairvoyant rådgivning fra anden almen rådgivning
  • Jeg tilbyder at du kan optage clairvoyancen og hjælper dig gerne til det
  • Jeg selvfølgelig opfylder samtlige nærværende regler under alt clairvoyant arbejde

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få uddybet dine spørgsmål

– Jeg svarer personligt

Kontakt

5 + 4 =

Direkte kontakt

Jeg bestræber mig på at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer.
Vil du i direkte kontakt med mig, er du naturligvis velkommen til at ringe til mig.

Addresse: Viborg Landevej 70, Onsild Stationsby, 9500 Hobro

Telefon: +45 4242 3103